Godt forarbejde = godt resultat

Ved udarbejdelse af sangtekster skal en del praktiske oplysninger bruges af NiteX Festsange.
Følger du denne vejledning punkt for punkt, sikrer du, at din personlige hyldest til festens hovedperson bliver bedst mulig.


1. Stemning i sangtekst

Ønsker du med sangen at vække en højtidelig eller en munter stemning.


2. Emnevalg til sangtekst

Udgangspunktet for NiteX Festsange er dit materiale. Derfor bedes du beskrive de begivenheder, som du ønsker, skal forekomme i sangen.
Hold dig til emner som det formodes, at de fleste i selskabet kender til, da dette giver den bedste stemning under sangen.
Helhedsindtrykket bliver bedst, hvis du i dine notater følger hovedpersonens aldersudvikling.
Når du samler emner til sangen, så spørg eventuelt familie, venner og bekendte der har berøring med sangens hovedperson. Kik også i dit fotoalbum, dagbøger og andre notater. Der er altid masser af inspiration at hente gennem disse kanaler.


3. Valg af melodi

Du bør vælge en melodi som hele selskabet formodes at kende.
Vigtigt er desuden at tage hensyn til, om sangen skal synges med eller uden levende musik.
NiteX Festsange hjælper dig gerne med valg af den rigtige melodi.
Forslag til melodier finder du ved at klikke på melodivalg.


4. Andre oplysninger

Oplys venligst hvor festen afholdes, da det evt. kan bruges som indledning i sangen.
Giv også en kort beskrivelse af sangens hovedperson. Her tænkes på hår, hårfarve, øjenfarve og statur som helhed.


5. Fotografi

Ønsker du foto påtrykt sangen, bør du være opmærksom på, at det skal være af god kvalitet, skarpt og velbelyst. Gerne digitalfoto.


6. Format, antal, farve

Oplys venligst i hvilket format du ønsker at modtage sangen pr. e-mail. Mest brugt er A4, A5 eller A3.


7. Godkendelse af tekst og layout

Når din sang er forfattet og færdigopsat til levering, modtager du efter indbetaling et eksemplar til korrektur pr. e-mail.
Ønsker du ændringer foretaget i tekst eller layout, hvilket er inkl. i den betalte pris, meddeles dette pr. e-mail til NiteX Festsange, og du modtager, hvis ønsket, en ny e-mail med sangen til godkendelse.
Yderligere oplysning under linket: Forretningsgang


8. Endelig levering

Den godkendte og færdige festsang tilsendes vedhæftet en e-mail.
Sangen leveres som PDF-fil til egen print.


9. Brug telefon eller e-mail

Samtlige oplysninger er du velkommen til at indtelefonere til NiteX Festsange.
Du kan på linket melodivalg finde en oplistning af de 100 mest anvendte melodier til festsange. NiteX Festsange stiller gerne forslag til valg af melodi, som netop passer til dit oplæg.

    Nemt og bekvemt