Festen kan betragtes som et ritual - en særlig orden med faste
elementer fra start til slut.
I dag kan man selv vælge. Der er ingen faste regler. På mange
måder har man derfor i højere grad end tidligere brug for en drejebog.
Det som ritualer traditionelt bliver brugt til, er, at skabe
en ny orden i forbindelse med en overgang fra noget gammel til noget
nyt. Det gælder især bryllupper, men i lige så høj grad runde
fødselsdage, som vi i højere og højere grad ligger vægt på.
Familiefødselsdage er et forholdsvis nyt begreb, der er
knyttet til det tidligere borgerskabs fokus på individet og tanken om,
at du er din egen lykkes smed. Vi har nogle faste ideer om, hvad man
skal have nået, når man fylder 30 fx. Eller når man fylder 50. På den
måde, er vores runde fødselsdage med til at dele vores live op i
forskellige faser, som vi hver
især fejrer med en fest.
Tidligere fejrede man slet ikke fødselsdag, som vi gør i dag.
I starten af 1900 tallet begyndte man at fejre mændene, men kvinderne
var der ingen, der fejrede. Det er først inden for de seneste 50 år at
fødselsdage for alvor har fået en betydning for os.
Den måde som danskere holder fest på er ikke længere
geografisk eller socialt bestemt. Tidligere var skik og brug stærkt
knyttet til de forskellige klasser i samfundet, men i dag er normerne og
værdierne blevet udjævnet.
»Det hænger sammen med, at de fleste i dag har fået råd til at
holde fest. Der er derfor sket en udfladelse i forhold til de sociale
klasser. Det er derfor ikke så meget festen, men mere de signaler, man
sender ud i forbindelse med festen, der er vigtige«.
Fx er der stor forskel på, hvilken musik, man vælger til
festen. Nogle vælger bevidst at hyre et jazzband til at spille, mens
andre vælger en mand, der sidder over i et hjørne og spiller på
Hamondorgel.