festsange.com

Konfirmation

De unges konfirmation er en religiøs handling, hvilken kan dateres til starten af 1700 tallet. Handlingen er en bekræftelse på den kristne tro og gennem den overgangen fra ung til voksen. Men uden kristendomskundskaber ingen konfirmation. Det gælder stadig i dag, hvor konfirmanden går til konfirmationsforberedelser, og skal have overværet en eller flere Gudstjenester inden selve konfirmationen.

Men Nonfirmation er i dag pendant til ovenstående. Dagen og festen foregår som konfirmationen, dog UDEN den kirkelige handling og forberedelse.

Nu om stunder er konfirmation/Nonfirmation en fest for familie og venner. Med eller uden religiøse handling, vil der for flertallet efterfølgende være fest.Ved denne sammenkomst mellem slægt og vennelag er festsangen aktuel.

Stemningsbillede i festsang til konfirmation
eller Nonfirmation

Den kærlige festsang til konfirmation er en hjertevarm hyldest til konfirmanden, som beskriver afslutning på barndommen, hvor episoder fra opvæksten præger indholdet i en positiv og rosende atmosfære. Det fremtidige liv i ungdommen og de mange udfordringer der venter flettes i vers, og konfirmanden vil føle den sande kærlighed, som giver af sangen ønsker at viderebringe. Livets glade smil som den unge har bragt gennem barndommen, vil klart fremgå af sangteksten, der som eftermægle vil stå i lys af lutter kære minder.Til sådanne fester, hører sig både taler og konfirmationssange. Det er et sjovt og personligt indslag om dagens hovedperson. En konfirmationssang er også en måde hvorpå hele selskabet kan deltage aktivt i festen.

Den fortællende og let muntre festsang til konfirmation er en hyldest til konfirmanden med et tilbageblik på alle de numre som er bedrevet i den forgangne barndomstid. Hvad skal det dog ikke ende med? Væltet kinaporcelæn, sedler med hjem fra skolen, rodehoved, magelighed, storspisende, forbrug af penge, svarer igen, livsnyder og mere. Beskrevet i muntre vendinger fremstår sangen varm og kærlig, hvortil føjes et fremtidshåb. Konfirmanden vil nyde en sådan hyldest, for i den unge alder er man alligevel lidt genert, og ikke vant til at være midtpunkt.

Den muntre og sjove festsang til konfirmation vil lokket smilet frem hos enhver. Konfirmandens skolegang med de sure lektier og de mange undskyldninger for ingenting at lave, og i stedet bælle cola og spille computer. Håret skal gejles med en bøtte gele, og pigerne får hormonerne til at boble. Hverdagen takles her og nu, så fremtid og arbejde er en by i Rusland. Værelset ligner mest af alt et bombet lokum, hvorimod de sidste fede DVD-film sluges med voldsom appetit. Konfirmanden vil genkende sig selv, og måske ane alvoren bag de muntre ord.

Den vovede og frimodige festsang til konfirmation går tæt på og overlader intet til tilfældighederne. Husk blot på, at unge mennesker når alt kommer til alt, er meget generte. Få bryder sig om at høre de gjorde i bukserne som lille, og få nyder at høre de klemmer bumser ud ved spejlet. Hold i det hele taget emner over bæltestedet, og gem disse ting til en senere rund fødselsdag, hvor de gør lang mere lykke.
Man kan sagtens være frimodig; men kunsten er, at holde sig på den rigtige side af stregen og ikke træde over, så det bliver plat.

Lejlighedssange er noget særligt dansk. Grundtvig (1845) har en stor del af æren. Læs mere om lejlighedssangens historie.

Prisleje kr. 550 for festsang digtet, renskrevet, layoutet på enkelt A4-side, inklusive 2 fotos, samt evt. korrektion og klar til kopiering.

Mangler du akkompagnement til din festsang så find det på Festklaveret.dk

Mvh.
Niels Møller

Sjove konfirmationssange
Sang til konfirmation

Festlige Festsange Forfattes Forrygende Friske