festsange.com

Lejlighedssange

Grundtvig
Festsange forfattes

Lejlighedssange og deres historie

Lejlighedssange er et dansk fænomen. Ingen andre steder i verden kommer gæsterne med personlige sange til konfirmanden, bryllupsparret eller fødselaren. Nogle betragter det som underholdende indslag, mens andre betragter det som en irriterende afbrydelser i maden og drikningen.

 

Festsange forfattes

Dansk fænomen

Herhjemme er Cand.mag. Else Marie Kofoed fra Dansk Folkemindesamling enig med Richard Jenkins i, at lejlighedssange og taler spiller en vigtig rolle, når danskere holder fest. Else Marie Kofoed har tidligere forsket i danske festtraditioner og peger på, at traditionen med lejlighedssange er et særlig dansk fænomen. »Bortset fra Sverige og Norge er der ingen andre steder i verden, hvor man kender til fænomenet lejlighedssange, og jeg tror ikke, at der er tvivl om, at Grundtvig har en stor del af æren«, siger Else Marie Kofoed. Danskernes glæde ved at synge ved festlige lejligheder begyndte for alvor i Danmark i midten af 1800-tallet. Dengang var det kun arbejderklassen og middelklassen, der benyttede lejlighedssange, men i dag er fænomenet udbredt på tværs af både geografiske og sociale skel. »Overklassen distancerede sig fra de andre sociale klasser ved at holde taler i stedet for at synge. Dengang mente man, at det var mere civiliseret at tale end at synge.

Men det har ændret sig. I dag er lejlighedssange blevet mere og mere udbredte og indgår som et fast element ved stort set alle fester uanset den sociale status«, fortæller Else Marie Kofoed. »I min bog forsøger jeg at se på, hvordan fester afspejler vores værdier og normer. Man kan sige, at måden vi fester på er en god afspejling af tiden og samfundet. Eller af vores identitet« Den danske festkultur har ændret sig meget i løbet af de seneste 200 år. I 1800-tallet var det fællesskabet, der betød noget og ikke det enkelte individ. Sådan er det ikke i dag, hvor der er et enormt fokus på individet. Hvis vi ser på brylluppet for eksempel. I dag er alt fokus rettet på brudeparret. Det er dem der er i centrum og dem der iscenesætter festen. Og samtidig er der meget mere fokus på seksualiteten end for bare 30 år siden. Gæsterne er hele tiden oppe og kysse bruden eller brudgommen, der bliver vist ben osv., osv.

Emma Gad

Brylluppet er blevet meget romantisk, hvilket hænger sammen med det kærlighedsideal, vi har i dag. Vi behøver ikke at gå længere tilbage end til 1970'erne, hvor brylluppet så helt anderledes ud. Dengang var bryllupsfesten ikke nær så stor som i dag, og det var primært familien, der var inviteret. Samtidig er det interessant at se, at mange af de gamle Emma Gad regler er blevet stuerene igen. Måske en modrektion på 1970'erne, hvor mange gik helt over i den anden grøft.

Mange af de gamle dyder er kommet tilbage. Tendensen i dag er, at det er vigtigt for folk, at deres fest skiller sig ud fra alle de andre fester. Man vil gerne have, at der bliver snakket om ens fest bagefter - at den bliver husket som noget særligt. Hvad bryllupper angår er der meget som tidligere foregik i det private rum, som nu foregår i offentligheden. Fx frieriet og polterabend. Der foregår utrolig mange ting i gadebilledet, som tidligere var forbeholdt privatlivet.

Kontrol

Det er tydeligt, at vi gerne vil have kontrol over hele festforløbet. Alt er planlagt ned til mindste detalje. Selv sangene og talerne er der en toastmaster, der styrer. I dag ligger mange engangskameraer ud på bordene, så kan gæsterne selv tage billeder, som bryllupsparret bagefter kan vælge ud, som det passer dem. På den måde kan man sige, at festen er en iscenesættelse. Man iscenesætter den, som man gerne vil have den. Ritualer: Festen kan betragtes som et ritual - en særlig orden med faste elementer fra start til slut. I dag kan man selv vælge. Der er ingen faste regler. På mange måde har man derfor i højere grad end tidligere brug for en drejebog. Det som ritualer traditionelt bliver brugt til, er, at skabe en ny orden i forbindelse med en overgang fra noget gammel til noget nyt. Det gælder især bryllupper, men i lige så høj grad runde fødselsdage, som vi i højere og højere grad ligger vægt på. Familiefødselsdage er et forholdsvis nyt begreb, der er knyttet til det tidligere borgerskabs fokus på individet og tanken om, at du er din egen lykkes smed.

Vi har nogle faste ideer om, hvad man skal have nået, når man fylder 30 fx. Eller når man fylder 50. På den måde, er vores runde fødselsdage med til at dele vores live op i forskellige faser, som vi hver især fejrer med en fest. Tidligere fejrede man slet ikke fødselsdag, som vi gør i dag. I starten af 1900 tallet begyndte man at fejre mændene, men kvinderne var der ingen, der fejrede. Det er først inden for de seneste 50 år at fødselsdage for alvor har fået en betydning for os.

Den måde som danskere holder fest på er ikke længere geografisk eller socialt bestemt. Tidligere var skik og brug stærkt knyttet til de forskellige klasser i samfundet, men i dag er normerne og værdierne blevet udjævnet. »Det hænger sammen med, at de fleste i dag har fået råd til at holde fest. Der er derfor sket en udfladelse i forhold til de sociale klasser. Det er derfor ikke så meget festen, men mere de signaler, man sender ud i forbindelse med festen, der er vigtige«. Fx er der stor forskel på, hvilken musik, man vælger til festen. Nogle vælger bevidst at hyre et jazzband til at spille, mens andre vælger en mand, der sidder over i et hjørne og spiller på Hamondorgel.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

Lejlighedssange er noget særligt dansk. Grundtvig (1845) har en stor del af æren. Han har tilskyndet det gennem højskolesangbogen. Tidligere benyttede man ikke sangere i de højere sociale klasser. Man distancerede sig fra det ved at vise, at man havde ordet i sin magt. Holdt i stedet for taler. Mente at det var mere civiliseret. Men de seneste år er lejlighedssange blevet mere og mere udbredte. Men der er stadigvæk forskel på den underholdning, vi vælger. Nogle køber sig til underholdning. Bestiller én udefra, som kommer og underholder. Og mange mener, at det er 'finere' med sange, man selv har skrevet end sange, som er købt. Ved at vise, at man selv har skrevet en sang, viser man andre, at man er kreativ. Bordplanen er udviklet hos de højere sociale lag.

I dag er det sjældent at der ikke er en bordplan til en fest. Et udtryk for rangregler/social orden. Til private fester gælder imidlertid nogle andre rangordner. Mere et spørgsmål om, hvem der kan finde ud af at tale sammen, og hvem der ikke kan. Sammenligner man Danmark med de sydeuropæiske lande, er festerne meget formaliseret. Mad og drikke betyder utrolig meget. Stammer tilbage fra bondesamfundet, hvor det var vigtigt, at der var mad og drikke nok. Stor forskel på hverdag og fest. Det ligger dybt i os. Når vi fester, skal der virkelig spises. Ofte tager en festmiddag 7-8 timer. Det er meget, når man sammenligner med andre lande. »Jeg er meget interesseret i at finde ud af, hvad festtraditioner fortæller om vores menneskelige relationer.

Før inviterede man typisk familien, når man holdt fest. Familiefællesskabet var det vigtigste. Men i dag er vennerne lige så vigtige om ikke vigtigere. Spørger man folk, hvad familien betyder for dem, er svaret, at den betyder meget. Men omvendt betyder vennerne også meget. Der er med andre ord sket i skred i forhold til vore menneskelige relationer.« »Vi skal ikke længere tilbage end 50 år, før der begynder at ske store forandringer i vores måde at feste på« Spørger man konfirmander i dag, hvad de helst vil have at spise til deres konfirmation, er svaret suppe, steg og is. Og det gælder stort set alle sociale lag.

Festlige Festsange - kort leveringstid